Kontakt os på +45 2370 8161 eller skriv til os

Om  os

Idéen til By Hu er skabt over tid og basen er vores uddannelse som grafiske designere, dimittender fra den grafiske højskole og mange års erfaring med grafisk design, grafisk produktion og grafiske materialer.

Efter i flere år at have hjulpet familie og venner med forskellige udsmykninger til deres egne vægge eller til gaver, så begyndte idéen til By Hu så småt at tage form – der måtte være en måde hvor på, at kundens egne idéer til format, farver og tekst, kunne kombineres med hjælp til valg af stil og materialer, så alle nemt, hurtigt og sikkert kunne få fremstillet deres helt unikke vægkunst - løsningen blev den som I kan se her på byhu.dk.

Intet i denne kreative verden er statisk, og derfor er der allerede nu ved at blive lavet nye designs, valgt nye materialer og lavet tilpasninger til bestillingsprocessen. Som de kreative ildsjæle vi nu en gang er, så er vi altid klar til at modtage idéer eller ros og ris, så vi konstant kan udvikle By Hu. Så skriv endelig til os på: info@byhu.dk.

Hvorfor hedder vi By Hu? Tjahh… Hvem designer det egentlig…? For det første, så er vi jo forskellige grafiske designere, som sidder og designer den enkelte vægkunst. For det andet, så er det jo en kombination af dine input og vores kreative vinkler, der skaber den unikke vægkunst…

Altså designet: ”af hvem”? - På engelsk: ”by who”? - Fordansket: ”by hu”?

Giver det mening..? Sikkert ikke, men vi syntes det passer til os og er både skævt og sjovt.

Vi brænder for det vi laver, så vi håber, at vi på et eller andet tidspunkt kan hjælpe dig med at lave din egen unikke vægkunst eller hjælpe dig med at glæde andre, med deres personlige vægkunst, som en gave.

Kreative hilsener
By Hu Teamet